Lyngby Hovedgade 10, c, 2800 Kgs. Lyngby. cvr 29247684

Strafferetsadvokat

+ 45 40 35 65 90

Lidt om mig

  • Tilgængelig
  • Engageret
  • Detaljeorienteret
  • Erfaring (8 år som forsvarer – 10 år fra anklagemyndigheden)

Typiske spørgsmål / FAQ 

    • Kan jeg besøge min (søn/mv.) under varetægtsfængsling? ja. Du skal godkendes, og jeg kan hjælpe dig på vej
  • Bliver jeg dømt? nej – ikke hvis du er uskyldig, så finder vi nålen i høstakken
  • Skal jeg i fængsel? måske, men i mange sager får jeg sagen forhandlet ned på en betinget straf eller i en størrelse der kan afsones med fodlænke hjemme
  • Mister jeg mit arbejde? ofte kan man beholde sit arbejde, også med en plet på straffeattesten. Mange politifolk, tandlæger, skolelærere får pletter på attesten og beholder arbejdet. Åbenhed og en dygtig forsvarer der hjælper dig videre er vejen frem.
  • Må politiet gøre 'dét'? Politiet må mange ting, men de må langt fra alt. Politiet begår også fejl og dem finder vi og får rettet op.
  • Skal jeg udtale mig om sagen til politiet? I mange sager giver det mening at lade sig afhøre og jeg hjælper dig igennem det
  • Skal jeg udtale mig i pressen? Udtalelser til medierne kan være en vej frem, men træd varsomt og sørg for konkret vejledning

Typiske sagsområder/tjenester

straffesager

Med en forsvarer får du mulighed for at se, hvad politiet har mod dig. Du får også en professionel part til at finde vejen videre.

konkurskarantæne

Konkurskarantæne kan være ekstremt belastende og med mig ved din side får du hurtig hjælp.

skattestraffesager

Skattestraffesager er komplekse og kræver ofte bistand. Få hjælp med det samme.

Portefølje

Frifindelse i Retten i Glostrup 2026 – anklagemyndigheden havde ikke styr på beviserne i form af identifikation og fotobevis. Klienten måtte frifindes helt for trafikvold.

Politiet forveksler

Frifindelse i Retten i Hillerød 2026 – politiet havde forvekslet adskillige personer i bevismaterialet og anklagemyndigheden fik ikke rettet fejlene op, hvorefter min klient blev frifundet.

Forkerte tiltale

Frifindelse i Retten i Svendborg 2025 – mod mine fund i sagens beviser hvorefter politiet ikke havde forstået sagens rette sammenhæng måtte anklageren selv påstå klienten frifundet i retten.

Tiltalens ordlyd

Frifindelse i retten i Næstved 2025 – mod solid argumentation måtte dommeren frifinde klienten for at have besiddet en mobiltelefon i fængslet, da begrebet "besiddelse" ikke kunne godtgøres

Hvidvask

Frifindelse i Retten i Lyngby 2025 – anklagemyndigheden og politiet havde konsekvent modarbejdet tilstrækkelig belysning af sagens beviser hvorfor dommeren måtte frifinde min klient. Enhver sten må vendes og hvis politiet tilbageholder bevisførelse er det rigtige at frifinde.

Alvorlig sag med længere varetægtsfængsling

Frifindelse i Retten i Nykøbing Falster 2024 – Min klient var tiltalt for omfattende grov personfarlig kriminalitet med en række medtiltalte, men kunne gå fra retten med en overskuelig dom på 7 dages fængsel for at have besiddet en kniv.


Nytårsdrabet – Københavns Byret 2021

Stefans klient var tiltalt for drab og drabsforsøg. Klienten blev frikendt for begge dele. Stefan var forsvarer fra grundlovsforhør og helt til klienten blev frifundet i byretten. Politiets arbejde havde betydelige huller, der blev fundet, og fremhævet i retten. Retten frifandt på overbevisende vis klienten i den tragiske sag. Anklageren kunne citeres i nyhederne for "så må der gå en anden drabsmand på fri fod" – dagen derpå.

Våbensag Sydsjælland – Retten i Næstved 2020

I en større sag om våbenbesiddelse med 4 tiltalte i bandemiljøet blev Stefans klient frifundet, da Stefan kunne påvise en teknisk svaghed i beviset på klientens telefon, der var udlæst af politiet. Politiet havde tiltalt klienten for i at have deltaget i en chatbesked hvori der indgik fotos af våben. Imidlertid kunne Stefan med henvisning til metadata fra fotoet vise, at det kunne være et cachet foto fra noget helt urelateret der lå på telefonen og Stefan kunne herefter bevise, at fotoet ikke var en del af chatten. Retten måtte på den baggrund frifinde klienten.

Overfald Slagelse – Retten i Næstved 2020

I en større sag om organiseret overfald fik Stefan klienten frifundet, da klienten alene blev tiltalt med henvisning til nogle overvågningsfoto og herunder med henvisning til noget tøj på en gerningsmand, der efter politiets opfattelse kunne minde om klientens tøj. Stefan kunne overbevise retten om, at generisk tøj ikke kan indgå med tilstrækkelig vægt til at domfælde en borger i en straffesag.

Afpresning

I adskillige sager anlagt i hele landet om afpresning får Stefan gentagende gange klienter frifundet for afpresning, da der mellem parterne ofte kan fastslås at bestå et reelt gældsforhold, og hvormed der ikke kan være tale om uberettiget vinding.

Bedrageri – Retten i Holbæk 2021

I en større anlagt sag om muligt misbrug af en borgers økonomi kunne Stefans klient gå fra retten som en fri mand, da anklagemyndigheden trods opfordringer, stædigt fastholdt at tiltale klienten uden at nærlæse de små detaljer i sagen, der blev fundet af Stefan.

Frifindelse i misbrugsmiljøet København

I en sag hvor Københavns Politi ihærdigt søgte at få domfældt min klient i misbrugsmiljøet i København gik min klient fra retten som en fri (løsladt) mand, da jeg kunne føre klart bevis for, at klienten blot passede sit frivillige arbejde i det hårde miljø. Han var uskyldig.

Grov narkotika er ofte ikke groft

I adskillige sager har Stefan fået frifundet klienter for besiddelse af hård narkotika, da beviset i mange tilfælde i værste fald kun fastslår mindre alvorlige narkotiske stoffer. Forskellene er til at tage og føle på, når anklagemyndigheden påstår fængsel i 5 år og klienten går fra retten med 40 dages fængsel.

Frifindelse socialbedrageri – Københavns Byret 2021

Min klient blev frifundet for socialbedrageri, da det kunne bevises ved egen efterforskning, at klienten var blev identitetsmisbrugt. De indtægter, der havde været, var således ikke klientens og ikke med klientens viden sket på en sådan måde, at klienten var uberettiget i at modtage offentlig støtte.

Besiddelse af pistol – Retten i Næstved 2021

Anklagemyndigheden kunne ikke føre beviset i sin sag til en domfældelse, idet jeg kunne fremhæve problemet med politiets antagelser om hvor sagens personer boede og opholdt sig i gerningsperioden.

Silver Lining Retten i Lyngby 2021

Stefan fik i den meget stort anlagt sag frifundet klienten pure for et større indbrud af og tyveri af sølvtøj fra Danmarks største private samling. Politiets sagsbehandling var mangelfuld og Stefan kæmpede imod, indtil klienten var løsladt og senere frifundet. Ikke nok med frifindelse – så fik klienten tilmed erstatning af politiet og i forholdet med modparten fik klienten en betydelig sejr på over 5 mio. kr. i et civilt søgsmål.

Frifindelser – vold mod politiet og forhånende udtalelser mod politiet

Stefan har i adskillige sager kunne indhente videomateriale, der påviser, at politiets udlægninger ikke er korrekte og hvorefter klienterne frifindes. I andre tilfælde har Stefan fået frifundet klienter med henvisning til, at politiets egne handlinger er i strid med reglerne, og hvorefter modstand fra borgere, sågar forhåndende udtalelser, skal føre til frifindelse, når politiet forud begår ulovlige tjenestehandlinger.

Frifindelse i våbensag i bandemiljøet København Københavns byret 2022

I flere sager har Stefan fået frifundet klienter når politiets DNA bevis har været utilstrækkeligt og når de øvrige ledsagende beviser kan påstås afvist.

Frifindelse tyveri fra arbejdsplads Retten i Næstved 2022

En uoverensstemmelse mellem en arbejdsgiver og arbejdstager om løn førte til at arbejdsgiver anmeldte Stefans klient for tyveri, hvilket meget klart kunne manes i jorden som opfundet til striden mellem parterne, hvorefter Stefans klient gik fra retten med en betydelig sejr over sin tidligere arbejdsgiver.

Frifindelse – narkotika på fælles bopæl

I mange sager tiltales sambo/samlevere for deres kærester/ægtefællers besiddelse. Stefan får dem konsekvent frifundet.

OP Blue Box – Retten i Hillerød 2023

Min klient pure frifundet i en sag om besiddelse af bombeeffekter. Sagen var meget stor anlagt mod min klient og 4 andre tiltalte. Kun min klient blev helt frifundet og dét endda i den meget reducerede tiltale der blev rejst mod klienten efter indsatsen. Klienten fik tilmed en betydelig erstatning for at have været fængslet og for tabt arbejdsfortjeneste mens han var fængslet helt uberettiget.

Lægesekretær frifundet Retten i Roskilde 2023

I statens bestræbelser på at straffe Covid-19 anliggender blev en lægesekretær uberettiget tiltalt for at have registreret en vaccine, der ikke skulle være fundet sted. Bevisførelsen haltede gevaldigt og klienten blev selvfølgelig frifundet.

Stalking frifundelser

Stefan har opnået en række frifindelser for stalking. Ofte kan det bevises, at den stalkede part er opsøgende hos den tiltalte. Herefter skal den tiltalte med god grund ikke straffes, når "stalkeren" selv er blevet opsøgt.

Kørsel med euforiserende stoffer Københavns Byret 2024

Stefans klient blev frifundet efter 5 års sagsbehandlingstid med henvisning til, at politiet havde håndteret beviserne forkert.

Frifindelse I større kokain sag Retten i Næstved 2024

Stefans klient frifundet i større kokain sag, da politiets beviser smuldrede efter mit modbevis ved brug af billedhåndtering og konkret identifikation af enkeltbeviser.

Frifindelse i sag om kørsel i påvirket tilstand – Retten i Næstved 2024

Én af Danmarks største realitystjerner blev frifundet efter Stefans påstand herom, da det ikke kunne udelukkes, at Stefans klient ikke kørte bilen, men blot sad i bilen. Se artiklen her: https://www.seoghoer.dk/reality/lenny-pihl-frikendt-spritkoersel-jeg-havde-en-syg-advokat

Cookie- og privatlivspolitik

Vi værner om dit privatliv og ønsker at være helt gennemsigtige omkring, hvordan vi bruger cookies og behandler personoplysninger. På denne side kan du læse, hvilke typer data vi indsamler, til hvilke formål, og hvordan du kan administrere dine samtykker. Vi indsamler kun de oplysninger, der er nødvendige for at levere og forbedre vores tjenester, og vi deler aldrig dine data med tredjeparter uden et klart og lovligt grundlag.

Cookies bruges til at huske dine indstillinger, måle trafik på siden og tilpasse indhold og eventuel markedsføring. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage via dine browserindstillinger. Ifølge Databeskyttelsesloven har du ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger der kan henføres til dig. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod registrering eller tilbagekalde dit samtykke ved at kontakte mig på smj@forsvarer-advokat.dk.

Vi behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning, herunder GDPR. Det betyder blandt andet, at vi kun opbevarer dine oplysninger så længe, det er nødvendigt, at du har ret til indsigt, berigtigelse og sletning, og at vi har passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger på plads. Jeg, alene, får indsigt i dine personlige oplysninger i forbindelse med sagsbehandlingen, såfremt du vælger mig som din forsvarer. Dine data er sikre  og bliver ikke videregivet på nogen vis.

Denne hjemmeside er drevet og ejet af Stefan Møller Jørgensen Advokatfirma, cvr. nr. 29247684.

Forsikringsforhold og klagemuligheder

Jeg er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og har tegnet ansvarsforsikring i CNA Hardy efter de af Advokatsamfundet fastsatte regler. Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed, uanset hvor advokatvirksomheden udøves.

Jeg er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem samt omfattet af reglerne om god advokatskik gengivet i retsplejelovens § 126. Herudover gælder regelsættet om advokatetiske regler. Se eventuelt Advokatsamfundets hjemmeside www.advokatsamfundet.dk.

Man kan til enhver tid klage over salærets størrelse til Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K. www.advokatnaevnet.dk.



Hvis du er sigtet eller tiltalt i en straffesag, kan du frit vælge din forsvarer. Det er ikke dyrere at vælge den advokat du selv ønsker frem for den som retten vil udpege for dig. Salæret til forsvareren fastsættes af retten ud fra takster. Hvis du frifindes afholder statskassen omkostningerne til din forsvarer.

Medlem af

- Landsforeningen af Forsvarsadvokater

- Advokatsamfundet

- Københavns Advokatforening